ATI CrossFire snak
Efter næsten to måneders fravær har jeg endelig besluttet mig for at skrive et indlæg herinde på bloggen. Dette skal handle om forvirringen omkring ATIs nyeste form for CrossFire, nemlig CrossFireX. Denne version har en masse features som har gjort den rigtig meget anbefalelsesværdig. Selvom det efterhånden er noget tid siden, at CrossFireX blev lanceret, så har det fået nogle nyere features tilegnet.
Af de ældre features kan bl.a. nævnes, at man ikke længere behøves et mastercard, som er et styrekort til crossfire, eller en dongle, hvilket er et kabel til at samle to de to grafikkorts skærmporte sammen til en enkelt skærmport.
De nye features er at 3800 serien af deres grafikkort vil kunne have en form for hybrid understøttelse, hvilket gør at man kan have to forskellige kort i computeren samtidig og stadig køre CrossFire. En anden er understøttelsen af fire kort eller to dual-kort i CrossFire.
Der ventes dog stadig på den fulde understøttelse af fire kort i CrossFire, da driveren lige skal finde sin plads med hensyn til dette.
Jeg håber denne form for letlæsning er noget at I (mine læsere) er tilfredse med. Ellers må der da gerne skrives i kommentarfeltet.